Når jeg hører Joachim B. Olsen og andre ny-liberale politikere bifalde brugen af underbetalte østeuropæiske lastbilchauffører, murere, tømrere, landbrugsassistenter og rengøringsassistenter mf., undrer jeg mig over, hvorvidt holdningen skyldes begærlighed, ideologisk forblændelse eller simpel uvidenhed om, hvordan virkeligheden forholder sig blandt ganske almindelige danskere.

Sandheden er jo, at danskerne gerne vil arbejde, og at vi i øvrigt er et af de mest arbejdsvillige folk i verden. Vi så senest bevis for danskernes høje arbejdsvillighed under opsvinget i 00’erne, hvor arbejdsløsheden som bekendt kom under 50.000 ledige på trods af, at såkaldte eksperter og andre Kloge-Aager i årevis havde tudet os ørerne fulde om, at det end ikke var muligt at komme under 150.000 ledige.

Tvinge lønninger i bund

Spørgsmålet om social dumping handler da heller ikke en snus om danskernes arbejdsvilje, men om at tvinge de danske lønninger i bund, så velaflagte rigmænd som Saxo Bank-ejer Lars Seier Christensen og toppen af de store arbejdsgiverorganisationer kan øge profitten.

De ønsker tyske tilstande på det danske arbejdsmarked. Altså lønninger på 65 kr. i timen, og de er tydeligvis komplet ligeglade med det faktum, at man umuligt kan leve af 65 kr. i timen på vores breddegrader, og at mange tusinde danskere derfor vil blive tvunget til at tage to jobs for at overleve, hvis planen gennemføres – præcis som vi ser det i Tyskland.

For at berede vejen for de nye sultelønninger, har de store arbejdsgiverorganisationer i mere end et år kørt en milliondyr kampagne over hele landet, hvor de har hamret løs på overførselsindkomsterne. De arbejdsløse gider ikke tage et arbejde, ja og faktisk er de næsten lovligt undskyldt, for det kan slet ikke betale sig for dem at tage et arbejde, fordi dagpenge- og kontanthjælpssatserne er så høje, lyder det.

Hoppet på limpinden

Liberal Alliance er straks hoppet på limpinden med krav om drastiske nedskæringer af overførselsindkomsterne. For at retfærdigføre nedskæringerne har bl.a. Liberal Alliance (i) flere gange været i medierne med eksempler på ledige, som takkede nej til job, fordi ”det ikke kunne betale sig for dem”. Danskerne vil efter min overbevisning gerne arbejde, dog skal det være uden at indskrænke den folkelige frihed og ikke mindst, skal der værnes om familietraditionerne. 

Vi har endvidere set flere eksempler på virksomheder, som har været fremme i medierne med påstande om, at ledige takkede nej til job, fordi de fik mere ud af at være på bistandshjælp. Problemet med alle disse historier er bare, at de ikke holder ved et nærmere eftersyn.

Når pressen har boret i eksemplerne, er de blevet skudt ned gang på gang. Enten er det ren ”von hørensagen”, eller også viser det sig, at lønningerne er så horrible lave, at arbejdsgiverne end ikke har forsøgt at få danske medarbejdere.  Muligvis foretrækker arbejdsgiverne slet og ret polakker, fordi de er mere ”tjenestevillige”.  Disse arbejdere er jo her kun med et formål, ”arbejde og atter arbejde”; ingen hente børn, skole-hjemsamtaler, fritidsinteresser mv.

Det handler alt sammen om at få de danske lønninger ned, men det er der, mig bekendt, kun en ny-liberal politiker, som har haft mod til at sige lige ud, nemlig tidligere finansminister Claus Hjorth Frederiksen (V), som for et par år siden sagde til pressen, hvad sagen handlede om: ”Vi skal have lønninger som i Tyskland og skat som i Sverige”.

Social dumping

For at nå målet skal danske lønmodtagere ifølge Claus Hjorth indstille sig på otte års løntilbageholdenhed, så de danske lønninger kommer på niveau med de tyske. Det drejer sig om en lønnedgang på omkring 15 pct. Claus Hjorth foreslog samtidig at lette skatterne med 65 milliarder kr., så det danske skatteniveau kommer på niveau med Sveriges.

De fleste lønmodtagere vil formentlig være enige med mig i, at danske lønmodtagere i dén grad har holdt tilbage med lønkrav, siden krisen startede, men det er altså langt fra nok, så hvordan vil Claus Hjorth bære sig ad med at få sænket lønningerne yderligere?

Social dumping fra underbetalte østeuropæere er et godt kneb til at nå målet, fordi de mange underbetalte udlændinge selvfølgelig presser de danske lønninger og arbejdsvilkår. Det er formentlig i det lys, vi skal se f.eks. Liberal Alliances indædte modstand mod lovindgreb mod social dumping og ikke mindst kædeansvar.

Trods hjælp fra de mange velbjergede danskere i Whisky-bæltet, som i de seneste år har benyttet sig flittigt af underbetalte østeuropæere til at sætte deres huse i stand, har den sociale dumping endnu ikke været omfattende nok til for alvor at knække den danske lønudvikling, men så er der da heldigvis overførselsindkomsterne. Ligeledes har det manglende kædeansvar givet dække for disse ”politisk korrekte” velbjergede danskere. De kunne jo ikke ane, at halv pris er lig med underbetalte underleverandører, vel?

Ved at sænke overførselsindkomsterne sænker man nemlig automatisk mindstelønningerne, fordi de to størrelser følger hinanden.

Grådige

Det er altså ikke, fordi de ledige er dovne, men for at berede vejen for massive skattelettelser og øget overskud i især de store virksomheder, at vi under valgkampen møder bastante krav om nedskæringer i overførselsindkomsterne.

Jeg hopper ikke på limpinden. Jeg ønsker hverken tyske eller svenske tilstande i Danmark. Jeg ønsker heller ikke, at den menige dansker skal gå en utryg fremtid i møde, for at nogle grådige få kan få mere, for trods vores høje lønninger går det jo meget godt i Danmark.

Vi hverken kan eller skal konkurrere med kinesiske lønninger til 10 kr. i timen. Vi skal derimod være dygtigere og mere innovative end de andre, så vi kan tage en højere pris, så lad os holde fast i den hidtidige kurs.

I modsætning til Joachim B. Olsen, der mig bekendt aldrig har udført en dags ærligt arbejde i hele sit liv, men altid ernæret sig ved en eller anden form for offentlig forsørgelse, har jeg personlige erfaringer med social dumping.

Efter mange år som eksportchauffør mistede jeg (ligesom 7-8.000 andre danske eksportchauffører) mit drømmejob til en underbetalt østchauffør. Det ønsker jeg ikke skal overgå andre.

Derfor har jeg i flere år været aktiv i kampen mod social dumping i transportbranchen, og ikke mindst derfor stiller jeg nu op til Folketinget for Dansk Folkeparti.

I skrivende stund står der desværre 1-0 til toppen af de store arbejdsgiverorganisationer og med arbejdsgivernes umættelige tørst efter mere profit, er skytset nu ligeledes rettet mod vores byggebranche og de danske håndværkere.   

Stoppes ved lov

Jeg mener, social dumping skal stoppes ved lov. Vi har de sidste 11 år efter øst-udvidelsen oplevet, at der bliver knyttet udenlandske registrerede fup-virksomheder med underbetalt arbejdskraft til opgaver, som er betalt af borgerne i Danmark via skatten.  Det bliver desværre kun værre og værre, og de offentlige byggeprojekter går ikke ram forbi, her kan f.eks. nævnes Metrobyggeriet i København.    

Jeg fortænker ikke østarbejderen i at krydse vores åbne grænser i jagten på arbejde og ligeledes ved vi, at disse arbejdere gerne påtager sig arbejde for en lav løn og under dårlige arbejdsforhold. Derfor skal vi fastholde, at der i Danmark arbejdes på overenskomstlignende vilkår og forhold. Med indførelsen af et lovbestemt kædeansvar er det hovedentreprenøren, der hæfter for snyd i skat, løn og moms hos eventuelle udenlandske registrerede fup-virksomheder .

Michael Nedersøe
Folketingskandidat for Dansk Folkeparti i Århus Østkredsen (Østjyllands Storkreds)

[add:338]