Rumænsk chauffør skal i fængsel for fusk
En 25-årig rumænsk lastbilchauffør, der blev varetægtsfængslet den 29. maj ved retten i Kolding, fik i fredags sin dom. Retten idømte ham 40 dages ubetinget fængsel og udvisning af Danmark i 6 år, oplyser Sydøstjyllands Politi.
Han blev den 28. maj anholdt af Tungvognscenter Syd i forbindelse med en kontrol på den Sønderjyske Motorvej, fordi det ved kontrollen blev konstateret, at chaufføren i 10 tilfælde havde benyttet en anden chaufførs førerkort.
Chaufføren har siddet varetægtsfængslet siden. Han blev desuden idømt en bøde på 43.000 kr. samt en ubetinget førerretsfrakendelse. Chaufføren modtog dommen, og vil efter endt afsoning blive udvist fra Danmark.
Den rumænske vognmand har fået udstedt en bødeforlæg på 254.000 kr. Lastbilen, som blev anvendt, er beslaglagt af politiet.
[add:403]