At transporterhvervet har DF som sit foretrukne parti, det er ikke bare overraskende, det er direkte rystende.

Sammen med Venstre har DF under Fogh/Løkke-regeringerne været garant for, at der absolut intet skete i forhold til at dæmme op for cabotagekørsel, hvad enten det så er legal eller illegal.

Samtidig gør de, hvad de kan, for at lægge hindringer i vejen for den organiserede fagbevægelse. Hindringer, der alle trækker i retning af at favorisere den billige arbejdskraft frem for den dygtige.

Transporterhvervet er et at de tydeligste eksempler på, hvor afgørende en sammenhængende politik er for erhvervslivet. Det er samtidig et tydeligt eksempel på, at der er afgørende forskellige udgangspunkter for politik i den borgerlige lejr.

Det Konservative Folkeparti er ikke lige så fagforeningsforskrækket som resten af blå blok. Tværtimod. De kollektive overenskomster sikrer, at konkurrencen vognmændene imellem kommer til at handle om at være dygtigst frem for, hvem der kan få chauffører til at køre for mindst muligt, i direkte modsætning til de øvrige borgerlige partier, hvor prisen er den altafgørende faktor i konkurrencen, og her holder man sig ikke tilbage med at betale så lille en løn som muligt og har dermed også et væsentligt mere anstrengt forhold til fagbevægelsen.

Denne tilgang til politik er den afgørende forskel i den borgerlige lejr. Det Konservative Folkeparti har som sit gennemgående tema, at dygtighed og flid skal belønnes, fordi vi som samfund bliver rigest af at være dygtigst. De liberale tror derimod fuldt og fast på, at hvis bare produktet er billigt nok, så går det nok alligevel.

Hvis og i så fald man vil stemme borgerligt, og ønsker at kampen for ordentlige forhold i transportbranchen skal forsætte, så er der intet alternativ til en stemme på Det Konservative Folkeparti. At give stemmen til ét af de tre andre partier, det vil være at save den gren, man selv sidder på.

Poul Christensen 
Brændeskovvej 37
5700 Svendborg 

[add:471]