Kvindelig bilist ramt af lastbil
En 53-årig kvinde fra Slagelse blev tirsdag indlagt med kvæstelser, efter at hun i sin bil blev ramt af en lastbil.
Ulykken skete omkring kl. 7.30, da kvinden uden at overholde sin vigepligt kørte ud på Have Borupvej ved St. Merløse.
Her blev bilen påkørt af en lastbil i højre side. Begge køretøjer endte i grøften. Redningsmandskab fik frigjort kvinden, som efter en tur på skadestuen blev overført til sygehuset.
Lastbilchaufføren er en 33-årig mand fra Sorø. Han slap uskadt fra uheldet, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi til Holbaekonline.dk.