23948sdkhjf

Ny tiptrailer til Lemvig

[pic:23573]Vognmand Lars Høgh har fået leveret en ny 4-akslet Kel-Berg-rundtiptrailer. Traileren er en 34 m3 tiptrailer med længdevanger opsvejsede i I-profil.

Traileren ruller på 4 stk. 9 tons SAF-aksler med Intradisc-skivebremser og original luftaffjedring. Første aksel er løftbar, og fjerde aksel er selvstyrende.

Kassens sider/bund er fremstillet af rullet svøb på en 7 mm ALU-plade, og bunden er forstærket med en ekstra 7 mm plade. Bagklappen er af 40 mm kraftige og tophængte ALU-profiler. Tophængslerne er flyttet 180 mm frem for at få 10 % større åbning ved aflæsning.

Skuffen er udbygget og tilpasset til at arbejde sammen med asfaltmaskiner og har pneumatisk åbne- og lukkesystem. På toppen er der monteret en rullepresenning med rør.

Den nye trailer er leveret af Anders Larsen fra Lastas.

Vognmand Lars Høgh etablerede sig i 1994 efter at have været chauffør i nogle år, med base i udkanten af Lemvig. Han har i dag to biler og kører lidt af hvert - paller, maskiner, jern, og andet stykgodskørsel, samt lidt eksportkørsel engang imellem.

[add:338]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079