23948sdkhjf

DEBAT: Jeg er lodret uenig, Ove

Hvis jeg ellers har forstået dit indlæg korrekt, Ove Nordskov Tvis Vognmandsforretning A/S, så må jeg sige, at jeg er lodret uenig med dig. Her er det tydeligt, at du først og fremmest udtaler dig som vognmand.

De arbejdsforhold, der hersker for chauffører, er forhold, man burde kende til, før man vælger jobbet, hvilket man altid har gjort i den tid, jeg selv har kørt (cirka 40 år). Derfor er jeg generelt ikke tilhænger af, at der skal ændres noget ved de gældende regler for køre- og hviletid, da disse er en sikkerhed for den enkelte chauffør, således at man både får tid til at passe sit job og tid til at få de pauser og hvil, man har behov for.

Problemet er to ting. Først skal man håndhæve disse regler noget "strammere", og dernæst skal man til at inddrage samtlige "led i kæden" og lade dem, der "pisker", stå mere til ansvar.

Den forskelsbehandling, du omtaler, findes, men i min verden udelukkende omkring håndhævelsen og strafansvaret. De generelle forhold for chauffører er jo ens for alle, - på samme måde som en kok eller tjener jo også har skæve arbejdstider for at kunne yde en service til kunderne.

Jeg forstår dit ønske således, at du gerne vil have, at man skal have lov til at gøre, som man lige har behov for. Det, tror jeg, er et skråplan, for så vil dette behov bare ende med at blive noget, man altid har en undskyldning for at have.

Du ønsker, at politikerne skaber " et værdigt liv for vores folk"! Hvad mener du egentlig med det?  Det mener jeg så sandelig også, at chaufførerne har. Nemlig et "chaufførliv", som blot bliver en "plage" på grund af slatne politikere, der ikke tør håndhæve reglerne efter deres indhold og lade ansvaret blive placeret på rette sted.

Dan F. Jørgensen
Kongsbergparken 8 F
5400 Bogense

[add:403]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063