23948sdkhjf

ITD på linje med transportkommissær

Transportkommissær Violetta Bulc åbnede torsdag heldagskonferencen med fokus på den sociale dimension i den europæiske transportsektor.

Hovedbudskabet var, at hun ønsker at skabe en attraktiv transportsektor i samarbejde med den europæiske transportbranche for de 11 mio. europæiske transportarbejdere i dag, og de der skal overtage rattet i fremtiden. Godt halvdelen af transportens arbejdsstyrke arbejder i dag i vejgodstransporten.

»Det er vigtigt, at Europas transportarbejdere er stolte af deres hverv. Jeg ønsker at sikre mig, at transportsektoren bliver en attraktiv sektor for unge i fremtiden, styrke digitaliseringen og den teknologiske udvikling i sektoren og skabe bedre arbejdsforhold i Europa,« sagde Violetta Bulc i sin åbningstale og lagde op til et tættere samarbejde med branchen i de kommende års bestræbelser på at nå målene.

Violetta Bulc nævnte i sin åbningstale, at det kræver, at vi finder en god balance mellem den sociale dimension og principperne i det indre marked - blandt andet med hentydning til den tyske enegang omkring mindsteløn. Hun pegede ligeledes på behovet for klare regler, som håndhæves ens i alle medlemslandene.

Fra ITD modtager man meldingerne fra Violetta Bulc med stor imødekommenhed:

»Vi hører en kommissær, som har øje for de åbenlyse mangler i det indre marked for transport, men som samtidig er meget opmærksom på ikke at tale sektoren ned i et sort hul. Der er vi fuldstændigt på linje,« lyder det fra ITD’s erhvervspolitiske chef Nikolaj Stig Nielsen i en pressemeddelelse.

Op til konferencen har EU’s Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) offentliggjort en rapport om grov udnyttelse af arbejdskraft i EU, der hviler på 616 ekspert-interview. Eksperterne placerer transportsektoren i duksefeltet, når det gælder risikoen for at støde på grov udnyttelse og uværdige arbejdsvilkår. Øverst på eksperternes sorte liste over slavelignende arbejdsvilkår står landbruget, byggeriet samt hotel & restaurationserhvervet.

[add:452]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063