Nu rundtipkærre til Fyn
Per Hansen Transport ApS har fået leveret en rund 3-akslet Kel-Berg-tipkærre, der ruller på 3 stk. 9 tons BPW-aksler med tromlebremser og original BPW-luftaffjedring. Der er monteret sidemonteret lift på 1. aksel.
Sider og bunde er af svøb og har 7 mm specialvalset aluplade, ekstra slidstærk forvæg af 4 mm aluplade og kraftige forsmækforstærkninger af alu. Topvangerne er af kraftige ALU-profiler med forstærkningsbånd i U-profil og anlægsgummiklodser til chassisets vanger.
Indvendig er der tophængt bagklap med pneumatisk åbne- og lukkesystem. Bagklappen er fremstillet af en 5 mm plade med kraftige alu-kantrammer. Tophængslerne er flyttet ca. 180 mm frem for 10 % ekstra åbning ved aflæsning.
Den nye rundtipkærre er leveret af Ivan Kristensen fra Lastas.
Per Hansen Transport ApS er en lille lokal vognmandsforretning på Fyn, der i sine 35 år har kunnet tilbyde kørsel af container og asfalt samt entreprenørkørsel. Deres nye kærre er indkøbt til at køre fast med asfalt. Per Hansen Transport ApS har i dag 6-7 biler i deres daglige drift.
[add:467]