En håndfuld MAN til Thortrans
Thortrans A/S fra Randers er blevet de glade ejere af fem styk MAN TGX 26.440 6X2-2 LL.
Lastbilerne er udstyret med en 440 hk. D26 motor, og alle biler er bestilt med TipMatic automatgearkasse.
I TGX førerhuset af typen ”XXL” har Thortrans valgt Super Komfort førersæde med armlæn, som giver høj siddekomfort. Flere af Thortrans-bilerne kører nord på, derfor er bilerne også udstyret med ’’Nordic’’ førerhusisolering.
Opbygningen er foretaget af Brdr. Platz, Krone og MAN Aarhus og skræddersyet efter Thortrans’ ønsker og behov.
Thortrans er en familievirksomhed med over 40 år på bagen inden for transportbranchen. Firmaet blev startet af Thorbjørn Kristensen i 1972 og ledes i dag af sønnerne Henrik og Lars Kristensen.
Alle biler er solgt og leveret af Søren Nybroe, salgschef hos MAN Region Nord.
[add:452]