23948sdkhjf

DEBAT: Det er uværdigt - pres politikerne

Der er ikke noget at sige til, at vi har svært ved at tiltrække dygtige folk til erhvervet.

Hvem synes, at det er attraktivt at skulle forlade familien og venner en søndag eftermiddag, hvor solen skinner, blot for at komme på arbejde, i måske tre eller fire timer, inden man er fremme på destinationen, hvor arbejdet skal påbegyndes mandag morgen.

Her kan chaufførerne så sidde søndag aften og vente på, at det bliver sengetid. Vel at mærke uden nogen form for virkningsfuld kompensation for fraværd.

Kunne chaufførerne få lov til at spise aftensmaden sammen med familien og derefter tage afsted og være fremme til normal sengetid, så situationen ganske anderledes ud. Det er et gøre grin med dygtige mennesker at tilbyde dem denne form for livsstil - ganske enkelt.

Nu har Helle jo udskrevet valg, så jeg kan kun opfordre alle vognmænd, chauffører, organisationer og fagbevægelser til at tage kampen op og stille politikerne spørgsmålet, hvorfor denne urimelige forskelsbehandling af vores chauffører?

Der skal kæmpes for mere fleksibilitet med køre- og hviletider, så det igen bliver mennesket, der er i fokus og ikke en vanvittig lovtekst. Alle ønsker sikkerhed på vejene, men det skabes ikke med uduelige lovtekster. Det skabes kun ved trivsel og velvære blandt vores chauffører.

Som det er i dag, stresses rigtig mange chauffører, og inde i hovedet kører det rundt med pauser, hviletid, 9 og 11 timer, konen, børnene, arbejdsgiveren, kunderne og meget mere.

Det er uværdigt at tilbyde vores dygtige folk sådanne vilkår. Pres politikerne virkelig hårdt, så vi kan få rettet op på disse ting og hurtigst muligt få skabt en kompensation og et værdigt liv for vores folk. Så kommer de tilbage igen.

Ove Nordskov Tvis Vognmandsforretning A/S
Kronborgvej 11
7490 Aulum

[add:486]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063