23948sdkhjf

TUC DEKRA skifter navn

Danmarks største private udbyder af AMU-kurser inden for transport skifter navn. Fremover hedder TUC DEKRA blot DEKRA.

Da TUC DK, i 2012 blev delvist opkøbt af den internationale DEKRA-koncern, valgte sammenslutningen af uddannelsescentre, i første omgang, at markedsføre sig under navnet TUC DEKRA. Nu skifter TUC DEKRA navn til DEKRA for at stadfæste tilhørsforholdet til DEKRA-brandet.

I dag uddanner DEKRA både chauffører i arbejde og ledige borgere - blandt andet via transportuddannelser med Jobgaranti, hvor nyuddannede chauffører hjælpes videre i ordinære job. Herudover varetager DEKRA hovedparten af den lovpligtige EU-efteruddannelse af Danmarks chauffører. Endelig har DEKRA et samarbejde med kommunale jobcentre, der går ud på at gøre deres borgere jobparate.

Klar til mere vækst

Som et led i DEKRAs fortsatte vækstplaner, er det besluttet at udvide virksomhedens forretningsområder til også at omfatte sikkerhedsrådgivning og certificering.

»Selvom vi fortsat vil fokusere kraftigt på transportuddannelser inden for AMU, oplever vi tiltagende efterspørgsel fra vores kunder på også at kunne tilbyde andre services. Derfor synes vi, at det er et rigtigt godt tidspunkt at integrere DEKRAs ekspertise og globale erfaring inden for sikkerhedsrådgivning og certificering af processer i den danske forretningsmodel,« siger adm. direktør i DEKRA Peter Laursen.

Han understreger, at DEKRA i forvejen er førende i verden inden for certificeringer – bl.a. ISO 9001 – og dermed et meget anerkendt brand for de fleste virksomheder, som har med teknik at gøre.

[add:488]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.065