23948sdkhjf

Ingen opbakning til mere klampning

Der er ikke opbakning i Folketinget til Enhedslistens forslag om at give politiet mulighed for at tilbageholde hele vogntoget, indtil bøden er betalt, når udenlandske lastbiler kører ulovligt i Danmark.

I dag har politiet kun mulighed for at tilbageholde den trækkende enhed, mens traileren i princippet kan køre videre med en anden trækker. Enhedslisten ønsker at give politiet beføjelser til også at klampe traileren for på den måde at give speditøren medansvar for, at chauffør og lastbil overholder loven.

Transportministeren er imod

Forslaget blev dog afvist af transportministeren og et bredt flertal i Folketinget på grund af det retssikkerhedsmæssige aspekt i forslaget.

»Det her spørgsmål, altså om overholdelse af godskørselsreglerne, skal tages meget alvorligt, og det skal vi blive ved med. Men det skal selvfølgelig ske på en måde, som er ordentlig og rigtig, og hvor der ikke indføres noget, som har retssikkerhedsmæssige betænkeligheder,« sagde transportminister Magnus Heunicke. Ministeren tilføjede desuden, at Politiet har oplyst, at de nuværende regler er tilstrækkelige.

V: Enhedslisten rammer fordi

Også Venstre afviste forslaget, som man mente var at skyde gråspurve med kanoner. Venstre henviste under debatten til, at der er allerede i dag et medvirkeansvar efter straffeloven.

»Der findes allerede de nødvendige redskaber, hvis den danske transportvirksomhed, speditør eller transportkøber reelt har haft indflydelse på forseelsen. De situationer, Enhedslisten rammer med det her forslag, er altså de situationer, hvor den danske transportkøber ikke har haft nogen indflydelse på de begåede forseelser,« forklarede Venstres transportordfører Kristian Pihl Lorentzen.

DI: Klampning er overflødigt

DI Transport afviser også forslaget, som man vurderer er retssikkerhedsmæssigt betænkeligt. Som eksempel vil en dansk transportvirksomhed, der hyrer en underleverandør, få tilbageholdt sit gods eller sin trailer for overtrædelser af køre- hviletid, der er sket op til 28 dage før kontroltidspunktet og længe før man har entreret med den pågældende vognmand.  

»Forslaget er overflødigt. Målet med tilbageholdelsen er at sikre at bøderne bliver betalt. Her er den trækkende enhed fuldt ud tilstrækkelig som sikkerhed. Hvis transportkøber er skyldig i ulovligheder i den forbindelse, så har man allerede i dag et medvirkeansvar,« siger chefkonsulent Rune Noack, DI Transport

[add:488]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.098