23948sdkhjf

Ny direktør hos fynsk vognmand

De  vil styrke relationen og fokus på deres kunder ved at styrke salget.

Som et led i den forsatte udvikling har ERA-transport i Odense derfor valgt at ansætte salgsdirektør Frank Buchmann, hvis primære opgave bliver at varetage salg og markedsføring af transportvirksomheden.

Frank Buchmann har arbejdet med salg og markedsføring inden for logistik og transportbranchen i de sidste 15 år.

»Vi ønsker at udbygge vores kendskab og styrke vores position i markedet ved at skabe nye innovative løsninger sammen med vores kunder. Vi skal udbrede vores brand og samtidig fortælle om den høje service og pålidelighed vi leverer,« siger Frank Buchmann.

»Vi lever i en tid, hvor der er fokus på hver en krone, og konkurrencen er høj. Vi skal arbejde tættere sammen med vores kunder og sammen skabe værdi i alle led af værdikæden. Vi må jo sande at udenlandske vognmænd præger markedet. Vi vil sætte fokus på hele kundeoplevelsen for at adskille os fra konkurrenterne,« siger han.

Virksomheden blev grundlagt for snart 65 år siden og beskæftiger sig primært med transport af containere i Danmark og Nordeuropa for danske såvel som udenlandske kunder.

ERA-transport A/S beskæftiger cirka 20 medarbejdere i Danmark i henholdsvis København og Odense samt ca. 35 chauffører på landevejene.

»Virksomheden er familieejet og har fokus på at servicere danske virksomheder samt speditionsbranchen og er kendt for sine danske chauffører, som sikrer høj kvalitet og pålidelighed,« siger Inge-Merete Koch, medejer af ERA-transport A/S.

[add:468]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063