23948sdkhjf

Volvo Trucks med automatisk træk på alle hjul

Volvo Trucks tilbyder automatisk aktivering af træk på alle hjul til anlægslastbiler. Funktionen Automatic Traction Control aktiverer forhjulstrækket, når baghjulene mister grebet på glat eller blødt underlag.

Volvo Automatic Traction Control, som nu bliver standard på Volvo FMX med træk på forreste aksel, anvendes allerede af Volvo Construction Equipment i deres dumpere.

Løsningen består af en software koblet til hjulhastighedssensorerne, der opfatter og styrer hjulenes træk. Når et baghjul begynder at spinne, overføres kraft automatisk til forhjulene uden tab i drejningsmoment eller fart.

En klokobling aktiverer forhjulstrækket på et halvt sekund. Koblingen er lettere og har færre bevægelige dele end en traditionel løsning med permanent træk på alle hjul. Hvis chaufføren skal køre i sælrigt krævende terræn, er det muligt at låse de øvrige differentialer både foran og bagtil.

Trækket på forakslen forebygger stilstand på glatte overflader, men samtidig er funktionen ofte kun nødvendig i en meget lille del af køretiden.

Automatic Traction Control bliver standard på Volvo FMX i versionerne 4x4, 6x6 og 8x6 og tilbydes med det komplette motorprogram i Euro standarderne 3, 4, 5 og 6.

[add:471]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078