Farlige køer skal væk fra afkørsel 59
Der er problemer med trafikafviklingen i det østlige rampekryds i tilslutningsanlæg 59 ved Fredericia S. Vejdirektoratet anlægger en ekstra højresvingsbane for at komme kødannelser til livs.
I dag er der problemer med trafikafviklingen i frakørslen fra motorvejen, hvor der især i myldretiden kan konstateres kødannelser og tilbagestuvning af trafik på motorvejen. Det kan give anledning til farlige situationer og en drøjere trafikafvikling på selve motorvejen.
En del af projektet er også, i samarbejde med Fredericia Kommune, at optimere signalanlæggene på Snoghøj Landevej, som er en firesporet indfaldsvej til Fredericia og Fredericia havn. Intentionen er at skabe en mere flydende trafik på vejen og opnå en "grøn bølge" gennem signalanlæggene.
Efter planen skal projektet være gennemført inden første halvdel af 2015.
[add:471]