Lastbil og personbil i alvorlig ulykke
En lastbil og en personbil kørte onsdag formiddag sammen på Møgelvangvej mellem Bjergby og Vinderup.
Føreren af personbilen blev bragt til Herning Sygehus og var ifølge vagtchefen ved Midt- og Vestjyllands Politi i kritisk tilstand, skriver bt.dk.
Politiet var derudover sparsomme med informationer, da man afventede bilinspektørens undersøgelse.
Rute 513 mellem Djeld og Sønderhede blev spærret, og politiet etablerede omkørsel.