DEBAT: Udbyg rastepladserne bagud
Problemet ligger i, at der er alt for få rastepladser. Lastbilerne parkeres jo, hvor der er en ledig plads. Det nævnes også ofte i disse spalter, at chaufførerne skal bo på hotel, mens de holder 45 timers hvil.
Men lastbilen skal vel stadig parkeres et sted? Og det er jo de færreste hoteller, som har plads til at have en masse lastbiler holdende.
De eksisterende rastepladser kunne forholdsvis billigt udbygges bagud. Derved spares udgifterne til en ny motorvejsafkørsel. Der kunne anlægges en grusplads for få penge. Jeg har selv holdt på grus mange steder i Østeuropa. Og mod betaling de fleste steder.
Dennis Panduro
Banevænget 18
9500 Hobro
[add:467]