23948sdkhjf

Første Broshuis med SL-AIR-aksler

Så er den første Broshuis-trailer med de patenterede SL-AIR aksler rullet ud på de danske veje. Traileren er leveret til Brande Transport Service v/ Niels Houlberg, og den er det første eksemplar af denne type, som er leveret til Danmark.

Det er en 4-akslet Broshuis-udtrækssættevogn med 4 stk. SL-AIR aksler/ aggregat som har 2 selvsporende aksler. Med denne akseltype kan den køre i en højde af kun 820 mm med 12 ton akseltryk, som den også er godkendt til i Tyskland ved specialtransport.

Da denne type selvsporende aksler har højere drejeudslag end normale standardaksler opnår man også en pgf 70-erklæring i Tyskland på 21,0 m. Med sin lave egenvægt og denne model af aksler kan der opnås en nyttelast på 60 ton også i Tyskland.

Traileren er monteret med luftaffjedring - 4 styk luftpuder pr. aksel - og udtrækket er på 6,4 meter. Den er også udstyret med forbredninger i kantskinnen til brug ved transport af overbredde maskiner.

Brande Transport Service driver udlejningsforretning i Brande af trailere og udfører også forskellige transportopgaver i nærområdet af Brande med deres egne biler. Niels Houlberg ejer også Brande Vognfabrik, som har specialiseret sig i opbygning af flaklad til forvogne samt opbygning af trækker med og uden kran.

[add:484]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062