23948sdkhjf

FDL: Mange delsejre at fejre

Et årti efter, at FDL forlod DTL og smækkede med døren, var FDL tilbage på talerstolen ved DTL’s generalforsamling lørdag i Herning.

Ikke fordi, FDL er tilbage under DTL’s vinger, men som markering af, at FDL og DTL i de senere år har haft et tættere parløb i nogle af branchens politiske spørgsmål – og senest er FDL og et af DTL’s regionskontorer flyttet sammen på Exxit 59 i Vejle.

»Der er jo ingen krig eller besættelse at afslutte os foreninger imellem,« indledte FDL-formand Christian Jensen sit indlæg med reference til den nyligt afholdte mindedag for 70-året for den danske befrielse.

I stedet pegede Christian Jensen på en anden dato – nemlig 3. juni 2012 – som det vendepunkt, hvor FDL afholdt stormøde i Middelfart med deltagelse af bl.a. DTL.

»Netop på det møde meldte DTL ud, at de var fuldt og helt med os i kampen mod cabotage og den deraf afledte sociale dumping. Og uden jer var vi aldrig kommet så langt, som vi er i dag,« lød det fra Christian Jensen.

Havde vadet i øst-vognmænd

»Selvom kampen ikke er vundet endnu, så kan vi godt fejre de delsejre, vi har vundet. Hvis ikke vi var gået sammen dengang, så havde vi fri cabotage i Danmark fra 2014. Vi havde simpelthen gået og trådt i øst-vognmænd helt ude i staldene og laderne,« lød vurderingen fra FDL-formanden.

Christian Jensen havde også ros til det nordiske samarbejde, som DTL er med i sammen med norske, svenske og finske søsterorganisationer for at tale nordiske vognmænds sag i Bruxelles.

»Jeg tror, den indsats, danske og nordiske vognmænd har ydet, er grunden til, at alle lande i Norden og EU ved, hvad social dumping i transportbranchen er,« sagde Christian Jensen.

[add:467]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062