23948sdkhjf

De unge skal se en rigtig lastbil

»Mangel på kvalificerede chauffører er ved at udvikle sig til den største udfordring for den danske transportbranche. Hvis udviklingen fortsætter, vil tusindvis af job om få år ikke være besat af danske chauffører.«

Sådan lød den dystre forudsigelse fra Ole Frederiksen, formand for Nordre Birks Vognmandsforening, i et indlæg  på DTL’s generalforsamling lørdag i Herning.

Vognmanden fra Nordsjælland havde dog også et bud på, hvordan man bedre kan tiltrække de unge.

Tag en lastbil med

»De unge kommer jo ikke af sig selv. Jeg synes, det er oplagt for DTL og vognmænd, der kan gøre reklame for branchen, fx at tage ud på efterskoler, hvor de unge er ved at forberede sig på, hvad de vil med deres arbejdsliv,« sagde Ole Frederiksen.

Men det er ikke nok med snik-snak og brochurer, påpeger han. De unge skal gøres interesserede ved helt konkret at se og mærke, hvad chaufførjobbet er for en arbejdsplads.

»De skal præsenteres for en moderne lastbil, som de kan kigge efter i sømmene. Vi skal ud og møde de unge med en rigtig lastbil og ikke bare nøjes med at tale om problemerne,« lød det konkrete opråb fra Ole Frederiksen.

[add:467]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078