23948sdkhjf

Danske vognmænd skal garantere "Fair Transport"

»Historierne om østeuropæernes forhold på rastepladserne i Padborg vil før eller siden føre til protester. Og man kan ikke i længden, i store organisationer og virksomheder, fremføre storladne etiske proklamationer og skrive CSR-politikker stolpe op og stolpe ned på sit website og i glittede foldere, hvis ikke der kommer handling bag ordene - også når det gælder transportledet.«

Sådan lød det lørdag fra Erik Østergaard, direktør i DTL, da han aflagde sin beretning på organisationens generalforsamling i Herning.

Med udgangspunkt i et par aktuelle eksempler fra Norge og Sverige, hvor Elgiganten og supermarkedskæden ICA har skærpet kravene til sine underleverandører, vejrer DTL nemlig morgenluft for, at ”den politiske forbruger” kan skabe bedre forhold i transportbranchen – til gavn for danske vognmænd.

Det er kun begyndelsen

»Der er gået hul på sagen. De første virksomheder er begyndt at stille krav, som vi ser det med Elgiganten og ICA. Det er store spillere. Det er ikke små, klidbolle- og økofrelste hippiebutikker. Det er nogle af de helt store aktører på det skandinaviske marked. Så jeg tror, det vil sprede sig. Jeg tror kun, vi har set begyndelsen,« sagde Erik Østergaard.

Hans og DTL’s håb og ambition er, at DTL og den nordiske organisation NLA i de kommende år kan blive et ”brand”, som over for transportkøberen garanterer styr på køre-hviletiden, ordentlige arbejdsforhold for chaufføren, fokus på brændstofforbruget og trafiksikkerhed.

»Det, synes jeg, ville være en værdig og samtidig tidssvarende ambition for DTL’s og NLA’s vognmænd og organisationer. Vi kan jo lade os inspirere af vores svenske venner i Svenska Åkerier, som gennem længere tid har kørt kampagnen ”Fair Transport”. Og ved I hvad? Jeg tror faktisk, at der er god bundlinje i det,« lød det fra DTL-direktøren.

[add:450]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063