DTL: Vejen frem er ikke lukkethed
Udefrakommende gæster og presse skal fortsat kunne kigge med og rapportere derfra, når DTL’s ledelse og medlemmer samles til den årlige generalforsamling.
Det blev understreget på lørdagens generalforsamling af Erik Østergaard, direktør i DTL, efter at ITD tidligere på foråret valgte at lukke dørene for offentligheden og afholde sin generalforsamling kun for medlemmer.
»Vi har vores repræsentantskabsmøder og ser hinanden flere gange om året. Det synes jeg, der er grund til at glædes over. Det betyder også, at vi kan holde en åben generalforsamling med gæster og journalister til stede – vi har en transparent og en demokratisk kultur. Det synes jeg også kun, vi skal være glade for,« sagde Erik Østergaard.
»I 2015 tror jeg simpelthen ikke vejen frem, er mere lukkethed omkring beslutningerne om, hvor pengene kommer fra, og hvad de går til, hvem man mødes med, osv. Som organisation må man gebærde sig på en måde, som man ønsker samfundet omkring sig skal gebærde sig,« lød det fra DTL-direktøren.
[add:483]