23948sdkhjf

Vognmænd skal ind i IT-kampen

Vognmænd savner handling fra politikerne, når det kommer til at gøre noget ved den dårlige mobildækning og internetforbindelse i store dele af landet.

»Vi savner noget action frem for den evindelige snak,« lød det således fra DTL-formand Martin Danielsen, da han aflagde sin beretning på lørdagens generalforsamling i Herning.

»Danske vognmænd opererer i alle afkroge af landet. Man skylder også vores branche en ordentlig mobil-dækning,« sagde Martin Danielsen.

Misser de yngre kunder

Vognmændene selv har dog også selv en opgave med at komme op i tempo rent teknologisk. For godt nok bruger de fleste vognmænd IT til fx bogføring og administration af køre-/hviletid – men der er masser af plads til forbedring, understregede formanden.

»Det er godt, men det kan blive bedre,« lød det fra formanden.

»Kun en tredjedel til halvdelen af vognmændene bruger også IT til at forbedre betjeningen af kunderne i form af online fakturering og online booking mv. Og kun sølle 3 procent tilbyder kunderne app’s og anvender de sociale medier. Dér hvor de yngre kunder er,« påpegede Martin Danielsen.

Håber på ny generation

Han håber, at en bedre rekruttering af nye generationer til branchen kan være med til at løfte branchen på det område.

»Med skyldig respekt for de gamle vognmænd, så tror jeg, at det er her, ungdommen kan bidrage med et løft. Den såkaldte digitale generation, der er opvokset med IT fra fødslen, skal ind i branchen og løfte os op på niveau.«

[add:471]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078