Oddesundbroen lukkes
I forbindelse med det eksisterende reparationsarbejde, hvor fugtisolering og belægning udskiftes, lukker Vejdirektoratet Oddesundbroen natten mellem d. 10. og 11. maj fra klokken 22.00 til klokken 05.00.
Renoveringen af Oddesundbroen udføres i perioden april-juli 2015 og medfører lukninger i forventeligt 9 til 12 nætter.
Ud over de annoncerede natspærringer vil der løbende igennem projektet kunne opstå kortere ventetider på op til 30 minutter i løbet af nattetimerne ved tilkørsel af materialer med mere.
Oprindeligt havde Vejdirektoratet annonceret to nattespærringer tidligere i maj, men vejrforholdene gav lidt afbræk i det planlagte arbejdsprogram. I stedet spærres Oddesundbroen altså i det ovennævnte tidsrum.
[add:481]
[add:38]