MAN fortsætter frem
112 nyregistreringer på det tunge marked over 15 ton blev det til i april for MAN i Danmark, hvilket var næstflest af alle mærker - og dermed fortsatte MAN de gode takter fra marts.
Efter årets første tredjedel tegner MAN sig for 22 procent af det tunge danske lastbilmarked. Forrest i feltet ligger Volvo med 29 procent og Scania med 25 procent.
Mercedes-Benz har lagt mere blødt fra land med en markedsandel på foreløbig 14 procent, mens Iveco holder kursen fra 2014 og ligger stabilt på 7 procent. DAF og Renault har fortsat svært ved at finde de fremadgående gear og ligger efter på henholdsvis 3 og 1 procent af det tunge marked i 2015.
[add:338]