23948sdkhjf

Selvkørende lastbil på vejen

Freightliner løftede tirsdag aften sløret for en selvkørende lastbil, der som den første har fået tilladelse til at køre på offentlig vej i USA.

Ved et spektakulært arrangement lancerede Daimler Trucks North America den såkaldte Freightliner Inspiration Truck, der blev præsenteret ved dæmningen Hoover Dam i staten Nevada tæt ved Las Vegas.

Den selvkørende lastbil styres af en ”Highway Pilot”, som ved hjælp af kamerateknologi, sensorer og radarsystemer er i stand til at styre bilen sikkert under forskellige forhold på vejen.

[pic:23452]Lastbilen er dog ikke helt førerløs. En chauffør skal nemlig fortsat sidde i førersædet og være klar til at overtage styringen, når lastbilen forlader de store veje. Highway Pilot-systemet sørger til gengæld selv for at holde sig i den rigtige bane, holde afstand til forankørende og navigere igennem de forskellige trafiksituationer, der opstår undervejs.

Daimler lancerede i sommeren 2015 Mercedes-lastbilen ”Future Truck 2025”, men til forskel herfra har Daimler i Nordamerika altså som forsøg fået lov af myndighederne at køre på offentlig vej i USA.

[add:38]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062