Lastbiler jaget væk fra Vejle Havn
For nylig blev et såkaldt terrorhegn opsat på Vejle Havn. Det betyder bl.a., at lastbiler ikke kan parkere på havnearealet om natten.
Det har hurtigt givet problemer andre steder - fx på Honnørkajen, som er det eneste areal på havnen, der er ikke er havnet bag hegnet. Her er p-pladsen kun til korttidsparkering for personbiler, men fyldes nu af op til lastvogntog, der overnatter på stedet.
»Vi fik to-tre henvendelser i slutningen af sidste uge, og vi er opmærksomme på det. Det har aldrig været tanken, at pladsen skal benyttes til lastbilparkering, men vi har ikke tidligere fået henvendelser omkring det. Derfor tror jeg, at vi hurtigt finder en løsning på det. Ellers er det noget, vores parkeringsvagter må kigge på, for vi holder øje med det,« siger Paw Bro Larsen, trafikplanlægger i Vejle Kommune til vejleamtsfolkeblad.dk.
Lastbilerne kommer bl.a. for at hente slagger hos et firma på havnen, og vognmændene har nu fået besked på at finde andre steder at overnatte.
[add:468]