23948sdkhjf

Femern-tunnel lidt tættere på

Den kommende forbindelse mellem Danmark og Tyskland under Femern Bælt nåede i går endnu et skridt med vedtagelsen af projektets anlægslov i Danmark.

Forslaget til lov om anlæg og drift af en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg er blev vedtaget af Folketinget med stor politisk opbakning.

Forligskredsen skal til efteråret tage stilling til igangsætning af anlægsarbejdet på baggrund af en afklaring af projektets samlede økonomi, herunder et opdateret anlægsbudget baseret på de endelige anlægspriser og en afklaring af omfanget af EU-støtte til projektet, samt en status for den tyske myndighedsgodkendelse.

»Med vedtagelsen af anlægsloven har projektet fået den danske miljøgodkendelse, hvilket er et stort skridt. Men der er tale om et meget komplekst projekt, og vi er ikke i mål endnu. Selve anlægsarbejdet sætter vi nemlig ikke i gang, før vi i efteråret har en afklaring af projektets samlede økonomi og en status for den tyske godkendelse af projektet. Det er i dette tilfælde det mest ansvarlige, når man arbejder med så stort et projekt,« siger transportminister Magnus Heunicke (S).

[add:485]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063