23948sdkhjf

DEBAT: Weekendhvil bør være let at bevise

Tungvognspolitiets operative leder, Michael Balvits, oplyser, at det er ulovligt at afholde det ugentlige hvil i lastbilen (den udtalelse er jeg meget glad for at læse, det er der ellers ikke rigtig nogen, der vil sige). Det er politiet opmærksomme på, og det håndhæver politiet? Jeg tror ikke, at der er nogen, der har hørt om, at der her i Danmark skulle være udstedt en bøde for ulovligt hvil i bilen. Jeg har ikke.

Michael Balvits mener, at det er meget tidskrævende og vanskeligt at bevise, om chaufføren har opholdt sig i bilen. Her tænker jeg, i forhold til køre- og hviletidsbestemmelserne er der da vist omvendt bevisførelse, det må da betyde, at chaufføren må redegøre for, hvor han har opholdt sig, hvis han påstår, at han ikke har været i bilen, når han har holdt et hvil på 45 timer. Hvis både bil og chauffør er fra Rumænien, kan politiet vel være rimelig sikker på, at han ikke har været hjemme i disse 45 timer.

Michael Balvits oplyser også, at politiet ikke mener, at det, at man opholder sig i en lastbil, udgør nogen sikkerhedsmæssig fare for trafikken.

Jeg er dybt uenig.  Hvis man har opholdt i en lastbil i 45 timer, måske i dårligt vejr, på en p-plads uden nogen faciliteter, som medfører dårlig hygiejne, ingen toilet/bad, ingen spisemulighed, væk fra familie og venner, dette giver frustrationer, det vidner med al tydelighed de mange spirituskørsler om, som vi ser blandt de chauffører, der lever en kummerlig tilværelse i en lastbil. Så jeg mener helt sikkert, at det har noget med trafiksikkerhed at gøre.

Husk så lige, at mange af chaufførerne har altså opholdt sig i den der bil i mange måneder. Prøv selv - det er er hundeliv.

Leif Therkelsen
Stationsvej 13
6622 Bække

[add:452]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062