23948sdkhjf

Tysk chauffør faldt i søvn på motorvejen

En træt, ældre lastbilchauffør var mandag skyld i et uheld på den sønderjyske motorvej.

Det skriver TV2 Nyhederne.

»Alt tyder på, at han faldt i søvn«, siger vagtchef Ivan Gohr Jensen i Syd- og Sønderjyllands Politi.

Lastvognen kom ud af kurs og kilede sig fast i autoværnet, der skiller nord- og sydgående trafik et par kilometer syd for Rødekro.

Den venstre vognbane blev efterfølgende spærret på grund af uheldet.

»Vi har sigtet chaufføren for at overtræde færdselsloven,« siger vagtchefen.

Han skal have overtrådt den bestemmelse, som siger, at man ikke må køre, når man mangler søvn.

Chaufføren er tysk statsborger og 71 år.

Mandag eftermiddag var den sønderjyske motorvej E45 atter farbar i begge retninger.

[add:468]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094