23948sdkhjf

FDL fejrer 60 års jubilæum

Fredag 15. Maj kan Frie Danske Lastbilvognmænd, i daglig tale kaldet FDL, fejre organisationens 60 års jubilæum. Den officielle fejring foregår i forlængelse af FDL’s og FDL Indkøbs ordinære generalforsamlinger, som lørdag 16. Maj holdes på Transitvej 10 på Exxit 59, DTC ved Vejle.

Umiddelbart efter de to generalforsamlinger vil der fra kl. 12-16 blive holdt en uhøjtidelig reception. FDL og FDL Indkøb repræsenterer omkring 245 vognmænd og en samlet vognpark på et sted mellem 550-600 køretøjer.

Ud over FDL’s 60 års dag kan FDL NYTs redaktør, Preben Skjøth, der også er ansvarlig for FDL’s politiske strategi og forbindelser med ministre og folketingsudvalg, fejre 35 års jubilæum i FDL.

»Vi har, trods vores beskedne størrelse, god grund til med tilfredshed at se tilbage på vores indsats, for vi har i høj grad været med til at sætte den politiske dagsorden,« siger FDL’s formand, Christian Jensen, til FDL-Nyt.

»Selvfølgelig er der mærkesager, som vi stadig kæmper for, men i modsætning til tidligere, hvor vi følte, vi stod ret alene, har vi på flere områder gjort fælles front med både DTL og 3F. Det gælder ikke mindst i kampen mod social dumping og ulovlig cabotage. Vi kan se tilbage på 60 meget begivenhedsrige år med op- og nedture, men hele tiden med bestyrelser, som har fokuseret på danske vognmænds og chaufførers forhold i en desværre stadig mere ulige konkurrence fra bl.a. c abotage-mafiaen og de såkaldte postkasseselskaber,« lyder det fra Christian Jensen.

FDL-formanden opfordrer medlemmer og anpartshavere til at bakke op om såvel det politiske FDL, som det merkantile FDL Indkøb.

»Jo flere, vi er, desto stærkere står vi, og der er også i fremtiden behov for et stærkt og handlekraftigt FDL. De fleste i branchen kan melde om stagnerende medlemstal, og det har FDL naturligvis også mærket, men det har ingen indflydelse på vores lyst til at kæmpe videre. Derfor vil en markant tilslutning til generalforsamlingerne og den efterfølgende jubilæums-reception være et godt signal,« understreger Christian Jensen.

Ved FDL’s generalforsamling er René Olesen og Per Henrik Jensen på valg. René Olesen er klar til endnu en periode, mens Per Henrik Jensen til gengæld ikke genopstiller.

Som lovene foreskriver, er hele bestyrelsen i FDL Indkøb på valg. Det er Knud Sørensen, Carsten Fruelund Poulsen og Thorkild Thisgaard.

[add:467]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078