23948sdkhjf

Gas-lastbiler vinder frem i Europa

Antallet af lastbiler på naturgas og biogas vinder fortsat frem i mange EU-lande. I 2008 var antallet 4142, mens tallet nu er minimum 6578 – en stigning på ca. 40 procent i løbet af seks år. Det viser den nyeste opgørelse, som Dansk Gasteknisk Center har udført for HMN Naturgas.

Ifølge opgørelsen topper Spanien listen med 1322 lastbiler, mens Italien indtager andenpladsen med 1200. Nummer tre er Frankrig med 1050 lastbiler. Sverige ligger på fjerdepladsen med 755 lastbiler på biogas og/eller naturgas.

»Kørsel på naturgas giver en beskeden CO2-fordel sammenlignet med diesel. Men de store klima- og miljøfordelene kommer i det øjeblik, at lastbilerne helt eller delvist kører på biogas. For biogassen, der bl.a. laves af gylle, fødevareaffald og spildevand, er nemlig 100 procent CO2-neutral,« siger vicedirektør Henrik Iversen fra HMN Gashandel A/S.

[pic:23413]HMN Gashandel A/S er et datterselskab i HMN Naturgas-koncernen, som er Danmarks største naturgasselskab og ejes i fællesskab af 57 kommuner.

[pic:23414]I Danmark er antallet af lastbiler på gas fortsat beskedent. Den første gaslastbil i Danmark kom i januar 2014. En ny kortlægning fra HMN Naturgas viser, at antallet nu er oppe på 21 – og mange flere er på vej. Alene Energistyrelsens nye udbetaling af støtte vil give 50-100 nye tunge køretøjer på gas, hvoraf en del vil være lastbiler (resten vil være busser).

De fleste af lastbilerne kører helt eller delvist på CO2-neutral biogas via de nye biogascertifikater. Gaslastbilerne leveres bl.a. af Scania, Mercedes Benz, Iveco og MAN. De fleste af lastbilerne er skraldebiler, og kører i disse kommuner: København, Frederikssund, Ringkøbing-Skjern, Varde og Skive.

[add:471]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109