23948sdkhjf

Debat: Politiker går imod sit parti

Jamen jamen, her er da en ung fyr, der brænder for sagen. Det er da godt, virkelig godt.

Der er bare lige ét problem, og det er, at den unge fyr åbenbart er medlem af det forkerte parti. Med mindre han da vil gå imod sit eget parti.

Nu er vi jo også nogle i transportbranchen, der følger med i politik, og hvad der foregår på Christiansborg. Faktum er, at Dansk Folkeparti, i lighed med Venstre og Liberal Alliance, har stemt imod samtlige initiativer, der er iværksat for at dæmme op for brug og anvendelse af løntrykkeri som konkurrenceparameter.

De initiativer, der er iværksat i indeværende valgperiode, de er alene vedtaget ved, at De Konservative har støttet regering og venstrefløj og lagt stemmer til de lovændringer, der er vedtaget.

Feinschmeckeren vil også have noteret sig, at trods ufattelige mange gode hensigtserklæringer, så skete der ikke en rygende papfis under hverken Fogh eller Løkke med hensyn til at sikre konkurrenceevnen for de danske vognmænd, der stadig kører med danske chauffører - og hvorfor mon ikke?

Ja, man skal være mere end almindeligt småt begavet for ikke at kunne regne dét ud.

De seneste 4 år er det da skåret ud i pap, så alle og enhver kan forstå det, at vil man bevare danske vognmænd og danske chauffører, og samtidigt stemme borgerligt, så er der kun De Konservative at vælge imellem, uanset hvad diverse forhåbningsfulde kandidater så ellers siger.

Det er skuffende, og det er f..... sørgeligt, men sådan er det.

Poul Christensen
Brændeskovvej 37
5700 Svendborg

[add:484]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062