DEBAT: Det taler jo sit tydelige sprog
Sikkert et fint møde med alle de involverede parter. Men jeg havde set frem til at høre noget mere om denne Horsens borgmester, men det er jo ved at være valgtid, og så ser det da flot ud, at borgmesteren står der på en høj med udsigt over E45.
Men hvis denne borgmester virkelig satte sig ind i tingene og tog en tur op og ned ad E45, ville borgmesteren måske også se, at det ikke altid er "særtransporterne", som udgør problemet.
Det er, som jeg tidligere skrev i dette debatforum her på siden, alle bilisterne, som føler sig krænket af disse "STORE" køretøjer og nedsætter farten uden grund fremfor at komme videre. Det taler jo sit tydelige sprog.
Henning Sørensen
Landevejen 206
8370 Hadsten
[add:480]