23948sdkhjf

ATL-medlemmerne vokser

Samlet set har der været vokseværk i lønsummen hos ATL’s medlemmer, der onsdag samledes til generalforsamling i Middelfart.

Det glædede formand Peter B. Jepsen sig over i sin beretning, som også kom ind på diskussionen om lastbilernes nationalitet.

»Så er der selvfølgelig nogle vognmænd, der flytter nogle af deres aktiviteter til udlandet for at kunne konkurrere med deres udenlandske kolleger. Man kan ikke tale om at flygte, men om at udvise rettidig omhu,« lød det fra ATL-formanden.

»Det kan godt være, at den danske del af forretningen kommer til at bestå af andre typer arbejdspladser end chauffører. men det væsentligste er, at der er danske vognmandsvirksomheder i Danmark, som er konkurrencedygtige i forhold til udlandet,« sagde Peter B. Jepsen.

Bøvl med kompetenceafklaring

2015 har ikke været et forår med overenskomstforhandlinger, men alligevel fyldte det noget i beretningen. I forbindelse med sidste års aftale blev der nemlig indført en obligatorisk kompetenceafklaring for ufaglærte, som har været en udfordring for en række vognmandsfirmaer – og ATL’s ledelse har også fået på puklen for måden, det nye krav er blevet indført på.

»Langt de fleste af medlemsvirksomhederne har fået et fornuftigt samarbejde med de relevante skoler. Men vi har forståelse for kritikken og har taget den til os. Vi vil fremover være langt mere opmærksomme på at sikre en bedre implementering og information,« bedyrede ATL-formanden.

ATL vil i det hele taget bruge mere krudt på at sikre rekruttering og bedre uddannelse – både af nye og rutinerede chauffører.

»Vi vil i 2015 bruge endnu mere tid på at sikre, at de uddannelser, der er obligatoriske, bliver mere relevante for branchen,« sagde Peter B. Jepsen.

[add:466]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063