23948sdkhjf

Ombygning til overset rundkørsel

Arbejdet med at tydeliggøre den oversete rundkørsel ved motorvejsafslutningen i Hirtshals Syd er nu færdig. Resultatet er netop en tydeligere rundkørsel for trafikanterne.

Bilister med for høj hastighed har overset rundkørslen ved motorvejsafslutningen i Hirtshals Syd. Stedet var udpeget som sort plet - det vil sige et sted, hvor der sker uforholdsvis mange uheld. Hovedproblemet var, at motorvejens afslutning ligger i en svag venstrekurve. Rundkørslens midterø var heller ikke særlig markant.

Nu er Vejdirektoratet færdig med at bygge rundkørslen om. Arbejdet blev påbegyndt i november sidste år, men måtte indstilles grundet den megen regn i Nordjylland sidst i 2014.

Nu, efter ombygningen, står rundkørslen markant tydeligere. Midterøen er blevet mere markant og tilplantet med træer. Orienteringstavlerne i højre side af vejen er blevet suppleret med en portalorienteringstavle, som går hen over vejen.

Nogle af hastighedstavlerne er blevet udskiftet med tavler i overstørrelse, og der er blevet suppleret med belysning af den nye portalorienteringstavle og med såkaldte "Uplight" lys i rundkørslen. Det vil sige spots, som er etableret i rundkørslen, og som lyser op på de nyplantede træer, fortæller Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.

[add:481]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063