Ny overføringsanhænger til Give
En ny Kel-Berg 3-akslet overføringsanhænger med 3-vejs tip er netop leveret til vognmand Bjarne Madsen i Give.
Anhængeren er monteret med pneumatisk nedknækbar træktriangel, ligesom den er udstyret med 3 x 9 tons BPW-aksler med tromlebremser og original BPW-lufftaffjedring.
Lastas har opbygget anhængeren med langvanger, som er opsvejst til I-profiler/kasseprofiler i finkornsstål 690 og med kraftige tiprør/tiprørsforstærkninger. Monteret med vridningsstabiliserende forstærkningsplader i bag og ved tipstemplet. Ca. 2/3 af anhængerens længde er fremstillet som en 3-vejs tipramme, som er tipbar til 49 grader.
Anhængeren er fremstillet til containere med indvendige og udvendige ruller i 160 mm og 220 mm. Anhængeren er justerbar i bag til containere i længder af 6500 mm til 7000 mm. Der er 4 stk. pneumatiske låse monteret på tiprammen. De er låsbare på den udvendige side af containerrammen.
Den nye overføringsanhænger er leveret af Anders Larsen fra Lastas.
Vognmandsfirmaet Bjarne Madsen startede i år 1910, og det er nu fjerde generation, der styrer firmaet.
[add:467]