23948sdkhjf

ATL-direktør skifter til Danmarks Rederiforening

Anne Windfeldt Trolle fratræder ATL senest med udgangen af juni måned for at tiltræde i Danmarks Rederiforening som ny direktør for Ansættelsesret, Rekruttering og Uddannelse.

Anne Windfeldt Trolle, der i dag er branchedirektør for Arbejdsgiverforeningen for Transport og Logistik under DI, får ansvaret for servicering af medlemmerne i Danmarks Rederiforening, Rederiforeningen af 2010 og Bilfærgernes Rederiforening på arbejdsmarkedsområdet, oplyser ATL i en pressemeddelelse.

»Jeg har fået en fantastisk mulighed for at komme ind i en anden transportbranche med spændende arbejdsområder og perspektiver. Jeg ser det som en mulighed for at videreudvikle mig. Jeg kommer til at arbejde mere internationalt, og det er en spændende udfordring,« siger Anne Windfeldt Trolle til Lastbil Magasinet og fortæller, at hun i det nye job kommer til at sidde i direktionen.

»Jeg har været fem år i ATL og 15 år i DI. Jeg kommer til at savne en masse gode mennesker og har været glad for hver dag i de år. Nu er jeg klar til at prøve noget nyt efter 15 gode år. Jeg er ikke bleg for at tage imod nye udfordringer. Det er de nye udfordringer, der har lokket mig, men jeg kommer til at savne en masse mennesker« siger hun.

ATL har igangsat en proces med henblik på at finde en egnet efterfølger.

[add:480]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062