Mange entreprenante personligheder inden for transportbranchen, fortæller gang på gang, at det der sker i vores branche i Danmark, blot er det der skete i tekstilbranchen for år tilbage. Hvor man tilpassede en branche til den internationale konkurrencesituation, og at det var et uundgåeligt skridt ud i den altomfavnende globaliserede verden. At man, for at ruste sig i den internationale konkurrence, måtte ofre gode danske jobs i kampen for at overleve som virksomhed.

Hvis "modellen" er den samme, og hvis det virkelig var muligt at drage disse paralleller, mellem landevejens og syningens maskiner, så ville systuerne i det midtjyske stadig summe af livlig aktivitet.

Tonsvis af skjorter, T-shirts, bukser og andet tekstil, ville endnu blive fremstillet inden for landets grænser. Men med underbetalte Elena fra Rumænien, Svetlana fra Ukraine eller May fra Filippinerne til at betjene gaspedalen på symaskinen. Ansat via finurlige fjerntliggende postkasseselskaber eller systuens egne baltiske vikarbureauer. I ly for danske overenskomsters snærende bånd.

De skulle arbejde, bo, sove og spise inden for samme lille firkant på blot 2 x 2 meter. Lade primussens indskrænkede menu være eneste kilde til et varmt måltid mad. Og skamfuldt sidde på hug bag naboens symaskine, når nødtørften skulle forrettes. Leve med, at den medbragte dunk med vand skulle gøre det ud for et badeværelse.

De skulle leve et liv langt væk fra familiens trygge favn. Uden venners nærvær. Og med en nådesløs viden om, at deres tilstedeværelse bag symaskinen i det jyske tekstilmekka udelukkende var betinget af deres nødtvungne accept af slavelignende løn- og arbejdsforhold. Som en nødvendighed for at kunne brødføde mand og børn hjemme i Bukarest, Kiev eller Manilla.

Hvis dette entreprenante verdensbillede virkelig skal stå til troende, og to ellers så forskellige brancher skal sammenlignes, så mangler der en vigtig detalje.

Syersken skulle nemlig, for at "alt foregår efter EU's regler," som vi ofte bliver belært om sker i transportbranchen, lige en tur til Flensborg for at hente nye sy-instruktioner, hver gang der er syet tre par "cowboytagebukser"!

Derimod er det endnu et uklædeligt forsøg på at sløre den sociale dumping på landevejen. Gjort ved at trække systuernes fastelavnsmaske ned over øjnene på os. For at fordreje virkelighedens verden og foregøgle os alle sammen, at international konkurrence på især løn- og arbejdsforhold er et ubetinget vilkår, og at der ingen vej er tilbage til ”de gode gamle dage”.

Harald Fabricius
Formand, Landsklubben Danske Godschauffører

[add:466]