Lastbil spærrede i flere timer
Tunnelen ved Frederikssundvej i København blev mandag eftermiddag spærret for trafik i den ene retning i flere timer.
Det skyldtes, at en lastbilchauffør ikke var opmærksom på, at hans sættevogn var for høj. Den ramte nogle installationer i tunnelens loft, hvilket betød, at nogle ledninger blev revet løs.
Der gik næsten tre timer, før Vejdirektoratet kunne meddele, at spærringen var ophævet, skriver jp.dk.
[add:479]