Blev dårlig og ramte tre biler
En 49-årig lastbilchauffør fra Thyholm fik et ildebefindende og faldt sammen over rattet torsdag eftermiddag på Vejlevej i Fredericia.
Det resulterede i, at han ramte ind i tre biler. Heldigvis uden personskade til følge.
»Lastbilen fortsætter tværs over et helleanlæg, rammer lyskurven, kører over modsatte kørebane, cykelsti, fortov - og standser først, da den påkører tre uindregistrerede biler, der stod udstillet foran Tegllund Biler,« oplyser Lokalpolitiet i Fredericia til Lokalavisen Fredericia.