23948sdkhjf

Forvent længere rejsetid på Køge Bugt Motorvejen

I påsken omlægger Vejdirektoratet køresporene på Køge Bugt Motorvejen på strækningen fra det nuværende anlægsarbejde til motorvejskrydset ved Køgeudfletningen. I retning mod København betyder det, at trafikanter fra Vestmotorvejen får ét kørespor farbart ind på Køge Bugt Motorvejen, mens trafikanter fra Sydmotorvejen fortsat har to spor.

Dermed skal trafikanterne ikke længere flette på det sted, hvor de to motorvejen føres sammen.

Vejdirektoratet skal i gang med den sidste del af motorvejsudvidelsen på Køge Bugt motorvejen, og derfor er det nødvendigt med trafikomlægning. Arbejdet vil stå på fra onsdag den 1. april om aftenen frem til efteråret 2016.

»Specielt skal lastbilerne, der kommer fra Vestmotorvejen, og ind på Køge Bugt Motorvejen mod København, være opmærksomme på, at de kommer til at køre et stykke tid i sporet ind mod midterrabatten, og først længere fremme kan trække ind i det højre spor,« siger Robin Højen Madsen, projektleder i Vejdirektoratet.

Ændringerne sker i forbindelse med udvidelsen af Køge Bugt Motorvejen fra 6 til 8 spor. Vejdirektoratet tager nu hul på sidste del af arbejdet med 2. etape af udvidelsen af motorvejen, som er strækningen fra Solrød S til Køge.

[add:38]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062