FREJA Transport & Logistics udvider i Norge
FREJA Norge oplevede i 2014 en vækst på 15 %. Væksten fortsætter i 2015, og derfor er pladsen ved at blive for trang.
FREJA Norge har i dag to adresser i Oslo-området, og pr. 31. august 2015 udvides aktiviteterne i et logistikcenter 6 km syd for Oslo.
Der er indgået aftale om flytning af det norske hovedkontor til et logistikcenter ved E6, Langhus (Ski).
På den nye adresse kommer FREJA til at råde over et moderne logistikcenter med 8.000 pallepladser tilknyttet nyt hovedkontor for Norge og crossdock-faciliteter på over 3.000 m2.
Sammen med de eksisterende faciliteter i Fjellbo øges den samlede kapacitet i Oslo-området til ca. 30.000 pallepladser.
[add:471]