DEBAT: Jeg undrer mig stadig
Kære Poul.
Jeg kan sagtens se idéen i dit forslag, men kr. 400.000.- for én tilladelse er nok at skyde over målet. Jeg har efterhånden været her i en del år og har desværre ikke opnået en egenkapital i den størrelse, selv om det er tæt på.
Problematikken ligger vel nærmere i Per Rasmussens argumentation, som i øvrigt er lige efter bogen. I øvrigt hjælper det ikke ligefrem på de sorte tal at køre for nogen, der deltager i den konstante underbydning på transportmarkedet, ingen nævnt, ingen glemt.
Jeg har flere gange spurgt ind til, hvorfor man gør det, svaret er, at ellers tager de "andre" det... Så lad dem da gøre det for h..... Hellere det end at diktere en alt for lav pris til div. underleverandører, som så kan lukke forretningen når bilen er slidt op, der bliver jo ikke til en ny.
Der er i øvrigt ingen tvivl om, at de alternative lønninger er med til at køre det hele i sænk.. Hvad skal man med 3-5-30 biler, hvis man ikke kan betale løn efter gældende overenskomst?
Div. chaffører tager gladeligt et underbetalt job for at få en svær vogn med plys, læder og lamper. Det er alle disse forhold tilsammen, der holder transportpriserne nede, heldigvis er SKAT jo blevet opmærksom på forholdene og går direkte efter sager omkring alternativ løn.
Jeg undrer mig stadig over markedet efter alle disse år!
Eric Møller Nielsen, Yderholm Godstransport ApS
Ahornvej 1c
4632 Bjæverskov
[add:468]