23948sdkhjf

EU's hvidbog om transport halter efter målsætningen

EU’s transportindustri står overfor store udfordringer. Det fremgår af et arbejdspapir fabrikeret af ordføreren for Europa-Parlamentets Transportudvalg – den hollandske konservative politiker Wim van de Camp.

Dokumentet var fremlagt ved en høring tirsdag om status for Kommissionens Hvidbog fra 2011 for en fælles transportpolitik i EU frem til 2020.

I dokumentet kan man læse, at på grund af "manglende respekt for visse sociale og sikkerhedsmæssige bestemmelser, særligt i vejtransport” sker der en stigende ubalance mellem vejtransport og andre transportformer.

Papiret konstaterer også, at på grund af forskellene mellem de europæiske lande "særligt hvad angår beskatning og sociale regler, kan en fuld liberalisering af cabotage resultere i et signifikant skift af jobs mellem lande og kan skabe mere trafik” - og ikke mindre og mere effektiv trafik.

Ordføreren efterlyser også i arbejdspapiret, at de sociale standarder forbedres, arbejdsvilkår harmoniseres og at social dumping elimineres.

Hvad skal vi med Hvidbog?

»Kommissionens Hvidbog opstillede dengang en række konkrete mål, men det må konstateres at efter at have nået næsten halvvejs er mange af målene ikke blevet opfyldt,« siger direktør for Nordic Logistics Association Søren H. Larsen.

Den nye Kommission og transportkommissær Violetta Bulc overvejer derfor, hvad man skal gøre med Hvidbogen: Revidere den, evaluere den, gøre status – eller måske endda blot lægge den i skuffen.

En ting står klart ifølge NLA-direktøren: Den nye Kommission vil blive bedømt på, hvorvidt den får vedtaget konkrete ændringer og forbedringer i EU’s lovgivning – ikke om den får vedtaget endnu et policy-dokument som opstiller urealistiske mål.

[add:467]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062