23948sdkhjf

Transport 2015 skudt i gang

Transport 2015 i Herning blev torsdag formiddag åbnet af en entusiastisk transportminister Magnus Heunicke, som fortalte, at en gammel drøm nu var gået i opfyldelse:

»Jeg har været til transportmesse før, men jeg har haft en drøm om at stå hér som transportminister, og den drøm er nu gået i opfyldelse. Så det er en kæmpe stor fornøjelse at få lov til at åbne denne messe for en branche, der i den grad kendes på sit gå på mod, og som er kernen i vort samfund som dem, der binder det hele sammen.«

Men han lagde heller ikke skjul på, at branchen er stærkt udfordret.

»I skal skabe vækst, men de store forskelle på løn og arbejdsvilkår i EU giver ekstra udfordringer. Heldigvis er branchen dog enig om at bekæmpe snyd og en lønudvikling i den forkerte retning. Derfor skal vi have sikret ordentlige og klare regler i EU, så I kan arbejde under fair vilkår.«

Magnus Heunicke nævnte i den forbindelse den nye tyske mindsteløn, som bl.a. skal ses i lyset af, at en bulgarsk chauffør har en syvendedel af en dansk chaufførløn.

»Den tyske mindsteløn bør imidlertid ikke pålægge erhvervet administrative byrder, og det har jeg fortalt til min tyske kollega. Han var lydhør, og jeg tror, at den del bliver ordnet.«

Herefter klippede han den røde snor over som tegn på, at transportmessen var i gang.

Transportmessen har deltagelse af i alt 247 udstillere, der breder sig over ni haller i Messecenter Herning.

[add:466]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062