Flot DAF til Henning Sejer
[pic:23267]Henning Sejer i sønderjyske Fogderup har fået leveret en flot ny DAF XF510 FTG 6x2/4 med Super Space Cab med indbyggede Skylights.
Motoren er MX13 med 510 hk og et moment på 530 Nm, AS Tronic-automatgearkasse med det nye DAF ECO Mode for optimeret brændstofbesparelse, MX-motorbremse med 3 trins bremseeffekt, parabel-affjedring på foraksel og luftaffjedring på de to andre aksler.
[pic:23268]Af ekstra udstyr er der LED-forlygter med vasker, dobbelte horn på taget, læderrat, Luxury-førerstol, alu-design i førerhus, DAF night lock, akseltryksmåler og fartpilot med afstandsradar.
Førerhuset er blevet plysset med læder på stolene, og der er både køleskab, fryser og mikroovn.
Solskærmen er en special ekstra lang model, og der er monteret en lille spoiler under kofangeren foran.
[pic:23269]
Chassiset er blevet lukket med alu-dørkplader, som er lakeret, alu-skørter, høj hanebro og en flot lygtebjælke i bag med diodelygter.
DAF’en er blevet bygget op hos Mark Gylle, Intruck har plysset førerhuset, og Dam Lak Kliplev har stået for lakering. ESA Trucks i Padborg har stået for levering.
[add:474]
[add:338]