23948sdkhjf

Nordgående MAN-trækkere til Lille Skensved

[pic:23249]Icetrucking ApS har fået leveret 3 nye MAN-bogietrækkere. Trækkerne er identiske og er blevet nogle flotte og genkendelige trækkere.

Der er tale om 3 stk. MAN TGX 26.480 6x2-2 LLS med TipMatic (aut.gear), fuld luftaffjedring, 480 hk og MAN's største førerhus - XXL.

Trækkerne skal hovedsageligt køre nordgående kørsel - Sverige, Norge og Finland, så de er bygget op med to brændstoftanke med en samlet kapacitet på ca. 1050 liter.

Der er ydermere monteret fuld aluafdækning, snekædebeslag i bagenden, stødbom foran skamlen, forskydelig skammel og 6 stk. LED-arbejdslamper.

Udvendigt er der også monteret en speciel solskærm med indbygget lysskilt og LED-lys, rotorblink på taget, lygtebøjle med fire fjernlygter og to Michelin-mænd, to fjernlygter i kofangeren og et utal af dioder og markeringslygter rundt omkring på bilerne.

Indvendigt findes bl.a. læderrat, radio med navigation og bluetooth, køleskab, walkie, kaffemaskine, 220 V omformer, mikroovn, computer, printer, trådløst internet og meget mere.

Vognmanden har selv fået lavet en fjernstyret modellastbil, som ligner de tre nye trækkere.

De tre nye trækkere er leveret af H.E. Jørgensen A/S i Dalby.

[add:466]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063