Gas-Econic til Lidl i Valby
I forbindelse med åbningen af en ny dagligvarebutik i Valby har dagligvarekæden Lidl investeret i en Mercedes-Benz Econic NGT, der kører på naturgas.
»Med valget af Econic NGT ønsker vi at være blandt de første til at investere i fremtidens miljøvenlige løsninger og samtidig sætte fokus på nytænkning inden for bæredygtighed og alternative brændstoffer,« siger CSR-konsulent Tina Kaysen, Lidl Danmark, om baggrunden for valget af Econic NGT.
Mercedes-Benz satser på, at flere private virksomheder vil følge trop.
»Der er for alvor ved at komme gang i markedet for gasbiler. Kommunerne har taget teten ved at stille krav om transport med lavere udslip af CO2 og partikler ved renovationskørsel. Vi ser nu, at flere private virksomheder som Lidl også hopper med på vognen og investerer i bæredygtige løsninger, der speeder den grønne omstilling af tung transport op i vores nærmiljøer. Det er en glædelig nyhed,« siger Lasse Wøhlk, salgschef for Mercedes-Benz lastbiler i Danmark.
[add:473]