Scania P410 til City Trans
For nyligt fik City Trans i Ishøj leveret en Scania P410 LB6X2*4 med masser af udstyr. Lastbilen har CP16 førerhus og spoilersæt. Netop spoilersættet gav lidt udfordringer, da køretøjet er opbygget med køle/frysekasse fra Schmitz Cargobull med ferroplast-paneler og Carrier Supra 1150 silent maskine.
Bilen er udstyret med mange lækre detaljer såsom flotte alufælge, ekstra originale LED baglygter i begge sider, blitzblink både for og bag, ekstra baklygter i bagenden og på siden, blankbøjle med fire fjernlygter og rotorblink og sidst og ikke mindst et hav af ekstra positionslygter i fronten.
City Trans har valgt at overlade ansvaret for servicering af bilen og liften til Nyscan og derfor tegnet serviceaftale på køretøjet, som kunden også har på sine andre Scania’er i sin flåde.
Bilen er klargjort af Nyscan i Køge og solgt af salgschef Michael Rasmussen.
[add:38]